Af Berra Ince

Sverige tilbyder en svimlende sum på hele 350.000 svenske kroner til hver familie, der rejser tilbage til hjemlandet. Det er en af de mange metoder, som vestlige lande gør brug af, for at reducere antallet af asylansøgere.

Sveriges nye politik, der træder i kraft i 2026, er en markant stigning fra det nuværende beløb på 10.000 svenske kroner til hver voksen og 5.000 til hvert barn, der tager imod tilbuddet.

Under en pressekonference den 12. september beskrev Sveriges migrationsminister Johan Forssell den nye politik som et "paradigmeskift" for det nordiske land, der i 2015 tog imod 162.877 asylansøgere, de fleste af syrisk, afghansk og irakisk afstamning, som en "humanitær supermagt”.

Hjemrejseydelser, der blev implementeret i 1984, var beregnet til at give indvandrere økonomisk incitament til frivilligt at vende tilbage til deres hjemlande. Sidste år var der dog kun en enkelt person, der tog imod tilbuddet, ifølge Forssell.

Hvis kendskabet til tilbuddet var mere udbredt og beløbet var højere, ville flere sandsynligvis tage imod tilbuddet, lød det fra Ludvig Aspling fra Sverigedemokraterna i en udtalelse til journalister.

Efter at være kommet til magten i 2022, svor Ulf Kristersson, den første statsminister i svensk historie til tage imod parlamentarisk støtte fra Sverigedemokraterne, som ligger på den ydre højrefløj, at tage en hårdere position overfor indvandring og kriminalitet.

Sveriges skift er en del af en bredere tendens, der ses i bl.a. nabolandene, hvor der også er blevet strammet for migrationspolitikken.

Danmark

På trods af at Danmarks koalitionsregering ledes af et centrum-venstre parti, opretholder landet et af EU-landenes strengeste politik og mest polariserende retorik omkring indvandring.

I 2010 begyndte den danske regering at udpege lavindkomstsområder, der havde overvejende minoritetsetniske populationer, som ”ghettoer”. Et udtryk, der senere blev ændret til "parallelsamfund", på grund af dets nedsættende konnotation.

"Ghettoer" omfattede områder, hvor andelen af ​​indvandrere og efterkommere fra ”ikke-vestlige” lande var over 50 procent.

I 2018 indførte Danmark en række tiltag under den såkaldte "ghettopakke", med det formål at reducere antallet af almene familieboliger i disse områder til 40 procent inden 2030.

Med "ghettopakken" muliggjorde den danske regering nedrivning af boliger i lavindkomstsområder med overvejende muslimske indbyggere, for at lave om på kvarterernes karakteristik.

Boligblokke blev solgt til private investorer, der omdannede dem til luksuslejligheder, som led i en større plan om at uddrive dårligt stillede borgere, der ikke længere havde råd til den stigende husleje.

I disse kvarterer er assimilering blevet et krav, snarere end et valg, for dem, der bliver boende.

Siden 2019 har alle familier i ”ghettoerne” været nødt til at indskrive deres børn over 1 år i daginstitutioner, hvor de undervises i ”danske værdier” og sprog, med velfærdsydelser tilbageholdt fra dem, der ikke overholder det.

I et andet kontroversielt tiltag under ghettopakken risikerer personer, der bliver dømt for forbrydelser begået i ”ghettoerne”, at modtage dobbelt straf.

Der er i dag 12 sådanne områder i Danmark, hvor indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere udgør mere end 50% af indbyggerne.

På flygtningeområdet er de i stigende grad stramme tiltag også blevet kritiseret. Personer, der nægtes opholdstilladelse, sendes til såkaldte udrejsecentre på ubestemt tid, hvor omstændighederne er barske. Her bliver afviste udlændinge ofte isolationsfængslet og med utilstrækkelig adgang til sundhedsydelser samt juridisk rådgivning og oversættelsesmuligheder.

Og en kontroversiel politik fra 2016, som Human Rights Watch har betegnet som "hævngerrig", tillader den danske regering at beslaglægge flygtninges værdier, hvis de besidder mere end 10.000 danske kroner i kontanter, til at dække deres opholdsudgifter.

Storbritannien

Inden den nye britiske Labour-regering tilbagekaldte planen, havde Storbritannien og Rwanda underskrevet en aftale om at deportere asylansøgere fra Storbritannien til Rwanda, som mange menneskerettighedsgrupper kritiserede som grusom og umenneskelig.

Ordningen, der blev vedtaget i april 2022 af daværende premierminister Boris Johnson, havde til hensigt at sende alle, der ankom ulovligt til Storbritannien efter 1. januar 2022, til Rwanda, som ligger mindst 6.400 kilometer væk.

Det første forsøg på at deportere, som var planlagt til juni 2022, blev imidlertid bremset af europæiske domstole.

Efterfølgende opretholdt den britiske højesteret en afgørelse om, at planen var ulovlig, med henvisning til bekymringer om, at migranterne risikerede at blive forfulgt, hvis de blev sendt tilbage.

I juli måned i år meddelte Storbritannien, at det også ville skrotte den kontroversielle brug af en pram til at huse asylansøgere ud for Englands sydkyst.

"Det flydende fængsel" har været omdrejningspunkt for flere kontroverser, efter at have været evakueret i to måneder i sommeren 2023, som følge af fundet af Legionella-bakterier i dets vandforsyning, og senere i december, da en albansk mand blev fundet død ombord, i en mulig selvmordssag.

I dag står asylansøgere i Storbritannien fortsat over for problematiske forhold, med antallet af dødsfald under regeringens ”varetægt” mere end fordoblet over det seneste år, ifølge en rapport fra The Guardian.

"Desværre er der nogle forfærdelige eksempler på selvskade og selvmord på tværs af asylsystemet i Storbritannien", fortæller Nicola David, grundlægger af ​​One Life To Live, en britisk-baseret organisation, der arbejder på at udfordre offentlighedens forståelse af asyl- og flygtningespørgsmål, til TRT World.

"Folk tager en traumatiserende rejse i en allerede traumatiseret tilstand, for derefter at gå igennem en yderligere traumatiserende behandling i Storbritannien".

Italien

Da Italien stod over for en markant stigning i antallet af ankomne migranter i 2023, vedtog den italienske regering skrappere foranstaltninger for at forlænge tilbageholdelsesperioden og sikre, at flere ”ulovlige” migranter sendes tilbage til deres hjemlande.

Under de nye regler vil migranter, der venter på at blive sendt hjem, blive tilbageholdt på centrene i minimum seks måneder, med mulighed for en forlængelse på 18 måneder, hvilket er en stigning fra den nuværende grænse på tre måneder.

Den Italienske Koalition for Borger- og Frihedsrettigheder (CILD) har kritiseret disse tilbageholdelsescentre, som de betegner som "sorte huller", hvor krænkelser af grundlæggende rettigheder forekommer i alvor grad.

Siden 2017 har Italien også været en del af en omstridt EU-støttet aftale med den libyske regering i Tripoli.

Som en del af aftalen træner og finansierer Italien den libyske kystvagt for at forhindre, at migranter forlader kysten og for at tvinge dem, der allerede befinder sig i havet, tilbage til Libyen. Menneskerettighedsgrupper melder, at migranter i vilkårlig tilbageholdelse er blevet udsat for tortur og mishandling.

Tyskland

Den 9. september annoncerede Tyskland planer om at skærpe grænsekontrollen med det formål at reducere irregulær migration og beskytte offentligheden mod "islamistisk ekstremisme".

En ny regeringsordning gør det muligt for politiet midlertidigt at tilbageholde asylansøgere, der allerede er registreret i andre EU-medlemslande, mens myndighederne arbejder på at fremskynde deres tilbagevenden til disse lande.

I juni indførte den tyske regering også ny lovgivning, der har til formål at lette udvisningen af ​​udlændinge, der 'offentligt støtter terrorhandlinger'.

Under denne lov kan selv et enkelt opslag på sociale medier, der støtter eller promoverer "en terrorforbrydelse", betragtes som udvisningsgrundlag.

I Tyskland viser regeringsstatistikker for i år, at antallet af asylansøgninger i Tyskland faldt med 21,7% i de første otte måneder af 2024.

I 2023 blev der i hele EU indsendt over 1,14 millioner asylansøgninger, det højeste siden migrationskrisen i 2016.

Men antallet af ansøgninger over de seneste måneder er faldet. I maj måned blev der registreret et fald på en tredjedel sammenlignet med toppunktet sidste efterår.