Af Edibe Betul Yucer

Halvlederindustrien, som er drevet af kapløbet om den teknologiske dominans, er blevet endnu en kampplads for den geopolitiske konkurrence.

Huawei , en af ​​Kinas førende techgiganter, er blevet beskyldt for at anvende avancerede chips produceret af Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC) i sin nyeste AI-teknologi, på trods af amerikanske sanktioner, der har til formål at forhindre sådanne handler.

Afsløringen kom frem i lyset i sidste uge, efter rapporter antydede, at Huawei omgik amerikanske handelsrestriktioner ved at samarbejde med tredjepartsvirksomheder , såsom den kinesisk-baserede chipdesigner Sophgo og kryptovalutamining-udstyrsfirmaet Bitmain.

Mens begge virksomheder benægter påstandene, viser virksomhedsregisteret, at Micree Zhan – som var med til at stifte Sophgo – også var involveret i grundlæggelsen af ​​Bitmain.

Efter de amerikanske sanktioner har Kina promoveret mere selvstændighed i forhold til sin halvlederindustri.

Som en del af disse bestræbelser begyndte Huawei i sidste måned at teste Ascend 910C- chippen som en potentiel konkurrent til Nvidias H100.

Huaweis nylige brug af TSMC-chips  på trods af handelsforbuddet, har dog genoplivet debatten om Kinas holdning til teknologisk uafhængighed og rejst bekymringer omkring håndhævelse af handelsrestriktioner på det globale niveau.

Ifølge Bloomberg  kan Huaweis afhængighed af outputtet af TSMC-chips være et tegn på Kinas fortsatte stræben efter at fremstille avancerede chips i tilstrækkelige mængder.

Bagdørstaktik

Ifølge Tony Loughran , risikoanalytiker og direktør hos Zero Risk International, er brugen af ​​tredjepartsleverandører til at omgå sanktioner – også kendt som "backdooring" – ikke en ny metode.

"Backdooring, eller tredjepartssourcing, er en metode, der har været anvendt i årevis af en masse nationer", siger Loughran til TRT World.

Han illustrerer fænomentet med eksempler fra historien: "Under begge Irak-krige lykkedes det en række lande, på trods af et eksportforbud på olie, at købe og sælge olie på det sorte marked. Hvor der er stor efterspørgsel, er der ofte nogen, der er villige til at skabe en genvej”.

Et lignende mønster ser ud til at udfolde sig med Huawei.

Dets Ascend 910B-processorer vil sandsynligvis blive fremstillet ved hjælp af TSMCs avancerede 7-nanometer-teknologi, og Bloomberg rapporterer, at mindst en af ​​disse chips er blevet opdaget i forbindelse med en såkaldt “teardown” af Huaweis seneste AI-opfindelse.

Siden Huaweis sortlistning i august 2020, har det i høj grad været afhængig af indenlandske producenter som Semiconductor Manufacturing International Co. (SMIC) til dets chipproduktion.

Men den skuffende tilbagemelding på AI-chips produceret af SMIC – kun 20 procent af deres produkter virker som ønsket – har afsløret udfordringerne ved Kinas halvlederindustri og er muligvis årsagen til Huaweis angivelige brug af bagdørsmetoden.

Sådan fungerer det

Processen for erhvervelse af begrænset teknologi gennem indirekte kanaler “involverer ofte tredjepartsvirksomheder, der officielt hævder at betjene legitime kunder”, men som under bordet gør handler med klienter, der er underlagt embargoer, forklarer risikospecialist Tony Loughran.

I Huaweis tilfælde kunne chipsene være blevet dirigeret gennem flere leverandører, før de er endt i Huaweis hænder. Den komplicerede forsyningskæde giver mulighed for at omgå restriktioner og undgå direkte meddelagtighed for de involverede producenter.

Loughran advarer om de risici, der er forbundet med sådanne praksisser: "Den største bekymring er, at hvis halvlederchips kan omgå restriktioner så nemt, bør der være endnu større årvågenhed over “sensitive” produkter inden for højrisikoområder, såsom avancerede våben og forsvarssystemer".

Loughran drager parallel til det nylige israelske personsøgerangreb , der skabte internationale overskrifter.

"Det minder om sagen med personsøgere fra Taiwan, som blev solgt til en tredjepartsleverandør, der derefter modificerede dem og rettede dem mod Hizbollah”.

Hans sammenligning illustrerer yderligere de potentielle konsekvenser ved svagt regulerede tech-forsyningskæder.

Kamp for selvstændighed

Kinas ambitioner om selvstændighed har vægtet højt i dets tech-politik, og i lyset af det i stigende grad spændte forhold med Vesten har Xi Jinping understreget behovet for “teknologisk uafhængighed”.

Huaweis afhængighed af TSMC til deres seneste AI-processorer tyder dog på, at disse ambitioner er langt fra at blive indfriet.

Der tegner sig et klart billede af Huaweis udfordringer med at producere sine egne chips på en kommercielt levedygtig måde.

Efter at Biden-administrationen indførte sin strenge eksportkontrol, blev TSMC og andre leverandører udelukket fra at sælge produkter eller tjenester til Huawei uden en eksportlicens fra det amerikanske handelsministerium, idet deres aktiviteter er stærkt afhængige af amerikanske teknologier.

Det har gjort, at Huawei har været nødt til til at ty til inderigsproduktion for næsten samtlige af dets komponenter – en dyr proces, der potentielt kan løbe op i hundredvis af millioner eller endda milliarder af amerikanske dollars, og som tager flere år at gennemføre.

Det skuffende udbytte af SMICs 7-nanometer-chips viser, hvor vanskeligt det vil være at opnå en kvalitetskontrol, der kan konkurrerere med TSMCs.  

Vejen frem

Mens debatten om Huaweis adgang til avancerede halvledere fortsætter, foreslår Loughran proaktive foranstaltninger, som regeringer og tech-virksomheder kan tage, for at forhindre fremtidige overtrædelser af denne art.

"Tech-virksomheder bør samarbejde med uafhængige auditorer, som skal føre tilsyn med ​​deres forsyningskæder – især i de tilfælde, hvor der er tale om sanktioner eller forventningerne til sikkerhedskontrollen er højere", siger han.

Denne foranstaltning kan hjælpe med at bevare gennemsigtigheden og forhindre den type af bagdørsmetoder, der ser ud til at have fundet sted i Huawei-TSMC-sagen.

Derudover nævner Loughran FNs rolle i forhold til at regulere på dette område og understreger vigtigheden af ​​internationalt samarbejde.

En sådan tilgang kan bidrage til at skabe en global ramme for overvågning og håndhævelse af sanktioner og reducere sandsynligheden for fremtidige overtrædelser.