Af Hannan Hussain

I en kreativ tilbagevenden til byttehandelens tid har det økonomisk pressede Pakistan og sanktionerede Rusland indgået en aftale om varer uden behov for pengeudveksling.

De to lande har for nylig underskrevet en skelsættende aftale, hvor det russiske firma Astarta-Agrotrading leverer 20.000 ton kikærter i bytte for samme mængde ris fra Pakistans Meskay & Femtee Trading Company. Andre varer inkluderer linser fra Rusland, som byttes mod pakistanske mandariner og kartofler.

“Der er et stort potentiale for at øge handlen mellem de to lande, og i dag markerer starten på nye bilaterale relationer med Rusland”, udtalte Pakistans minister for privatisering, Abdul Aleem Khan, ved et handels- og investeringsforum mellem Pakistan og Rusland tidligere på måneden.

For Rusland, der står over for øget global pres og restriktioner på finansielle transaktioner på grund af krigen i Ukraine, giver handlen med Pakistan en mulighed for at omgå sanktionerne.

Aftalen tilbyder også en tiltrængt mulighed for Pakistan, der kæmper med en svækket økonomi. Islamabad ønsker at undgå yderligere pres på sine udenlandske valutareserver og ser kontantløse handler med Rusland som en win-win-løsning for at opretholde handlen.

Aftalen synes at have både fordele og ulemper og fungerer samtidig som et eksempel for andre lande, der står over for lignende sanktioner eller problemer med likviditet.

Muligheder

På den positive side skaber aftalen en betydelig åbning for adskillige pakistanske virksomheder, der ønsker at fremme handel med Rusland. Før aftalen var handlen mellem de to lande minimal. Fra tekstiler og læder til logistik og turisme har vigtige pakistanske eksportsektorer tidligere manglet en platform for at etablere sanktionstolerante handelsaftaler med Moskva.

Aftalen mellem Astarta og Mekay åbner for muligheden for at udvide handlen uden at anvende internationale bankkanaler, hvilket gør det muligt for pakistanske virksomheder inden for landbrugsteknologi at udveksle produkter uden frygt for at bryde vestlige sanktioner.

En alvorlig økonomisk nedtur har stærkt begrænset Pakistans evne til at skabe indtægter og har samtidig påvirket landets mulighed for at betale for fremtidig import. Denne situation skyldes vedvarende politisk ustabilitet, galopperende inflation og en voksende gæld i forhold til BNP.

Med en ambition om at øge den bilaterale handel med Rusland til 4 milliarder dollars over de næste fem år, kan Islamabad udnytte landbrugsprodukter som en nøgle til at knytte flere eksportører til den russiske økonomi – uden at påføre yderligere pres på landets hårdt prøvede valutareserver.

Aftalen kan også bidrage til at fremme bredere handelsaftaler og betalingsordninger mellem de to lande på regionalt plan.

Det er værd at bemærke, at Pakistan ikke er alene om denne tilgang. Rusland prioriterer lignende handelsaftaler med sin største handelspartner, Kina, og har allerede introduceret retningslinjer for virksomheder, der ønsker at gennemføre byttehandler.

I takt med, at Pakistan søger at fremme sine egne byttehandelsaftaler med Afghanistan og Iran, kan erfaringerne med Rusland tjene som en værdifuld rettesnor for samhandel med andre sanktionsramte markeder.

Dette omfatter metoder til at importere råolie, naturgas, grøntsager og industrielt maskineri ved at udvide det nuværende byttehandelsformat og sikre, at både statslige og private aktører deltager aktivt i fremtidige handelsaftaler.

Begrænsninger

Der er dog klare begrænsninger for, hvor meget byttehandlen mellem Rusland og Pakistan kan udvides.

For eksempel begrænser den banebrydende aftale handelsværdien til landbrugsprodukter, men værditilvæksten i andre sektorer kræver langt mere.

Tænk på energisektoren. Pakistan kan ikke udvide bytteaftalen til store varer som russisk flydende naturgas (LNG). Især står landets indenlandske producenter over for en massiv energikrise og mangler eksportprodukter, der kan imødekomme russiske krav.

For det andet, så længe Pakistan er afhængig af russiske logistik- og fødevareforsyninger for at øge den bilaterale handel, er det usandsynligt, at byttehandel vil være gensidigt fordelagtig.

Erfaringer fra Pakistans Business-to-Business (B2B) Barter Trade Mechanism i 2023 sætter potentielle begrænsninger i perspektiv.

Selvom handelsrammen blev foreslået for Iran, Afghanistan og Rusland, har Pakistans importbaserede byttehandel stadig svært ved at vinde russiske virksomheder over. I hvilken grad den nye landbrugsaftale vil være til fordel for Pakistans fremtidige eksport, er endnu uvist.

Det er dog klart, at der skal fokus på en øget eksportværdi. Der er over 60 pakistanske virksomheder, der er ivrige efter at styrke byttehandelen med Rusland, men deres eksportværdi på 500 millioner dollars mangler konkurrenceevne.

For eksempel har indiske virksomheder inden for energi, fremstilling og gødning potentiale til at øge den indisk-russiske handel til 300 milliarder dollars. Landbrugsaftalen giver dermed Pakistan en sjælden mulighed for at investere i eksportbasen inden for landbrug og fødevarer og bringe flere virksomheder ind i folden.

Ruslands samarbejde inden for avanceret landbrugsteknologi kan tilbyde nogle løsninger. For eksempel kan Pakistan inddrage Ruslands støtte til mekaniseret landbrug og andre teknologiske metoder for at øge afgrødeproduktionen. Dette kan have en positiv indvirkning på kortsigtede eksportmuligheder og hjælpe med at udvide porteføljen af landbrugsprodukter, der handles med blandt virksomhederne.

Alt i alt er mulighederne større end omkostningerne, når det kommer til Pakistans historiske bytteaftale med Rusland. Selvom den måske har en begrænset indvirkning på handelsudvidelse, har aftalen potentiale til at informere forskellige vareudvekslinger med andre sanktionsramte økonomier, herunder Iran og Afghanistan.