Af Edibe Betul Yucer

Halvledere – små, men essentielle komponenter, der driver alt fra smartphones til biler – er blevet en grundpille i moderne teknologi. Efterspørgslen på chips stiger konstant, drevet af et voksende udvalg af teknologiprodukter og øgede industrielle behov globalt.

Midt i dette marked udspiller der sig en chipkrig mellem USA og Kina.

Siden 2022 har USA indført sanktioner, der begrænser Kinas adgang til avancerede halvledere og AI-chips fra virksomheder som Nvidia. Formålet er ifølge USA at forhindre Kina i at udnytte avanceret AI-teknologi i landets våbenprogrammer, heriblandt dets atomvåbenprogrammer.

“Selvom flere lande har engageret sig i chipteknologi, står det klart, at USA og Kina dominerer, når det gælder halvledere af højeste kvalitet”, fortæller Ersin Cahmutoglu, cybersikkerhedsekspert hos ADEO Cyber Security, til TRT World.

Han bemærker, at sanktionerne har skruet op for konkurrencen, som har udviklet sig fra et teknologiræs til et spørgsmål om national sikkerhed.

Udenom sanktionerne

Efter de amerikanske eksportforbud begyndte kinesiske virksomheder at finde alternative metoder til at få adgang til vigtig chipteknologi.

En af løsningerne var cloud computing, hvor kinesiske firmaer brugte tjenester som Amazon Web Services (AWS) til at få adgang til Nvidias avancerede A100- og H100-chips, som er essentielle for træningen af AI-modeller.

Selvom USA begrænsede kinesernes fysiske import af avancerede chips, kunne kinesiske virksomheder via cloud-baserede løsninger fortsætte udviklingen af AI-teknologi.

Paul Triolo, teknologipolitisk leder ved Albert Stonebridge Group, forklarer, hvilke omveje, kinesiske virksomheder har taget, for at navigere udenom de amerikanske eksportkontroller.

“Kinesiske virksomheder har lageret Nvidia-GPU’er (grafikprocessorer) både før og efter de amerikanske eksportkontroller i 2022”.

Ifølge Triolo er “et af smuthullerne i eksportkontrollerne”, der vedrører GPU’er, at de ikke omfatter cloud-tjenester, som tilbyder adgang til hardware igennem såkaldte IaaS-løsninger, som er en form for cloud computing, hvor virksomheder får adgang til IT-infrastruktur via internettet.

Cloud-tjenesteudbydere er derfor ikke lovligt forhindrede i at tilbyde deres produkter til kinensiske virksomheder i AI-sektoren. Det er også dokumenteret, at kinesiske institutioner som Shenzhen University har brugt cloud-tjenester, udbudt af AWS, til at omgå restriktionerne.

“Så i øjeblikket kan kinesiske virksomheder bruge deres opbevarede GPU’er, få adgang til GPU’er i skyen uden for Kina, eller bruge indenlandske GPU’er fremstillet af Huawei og en række startupvirksomheder”, fortæller den globale tech-ekspert til TRT World.

Triolo understreger, at selvom kinesiske virksomheder stadig kan bruge skyen til at omgå restriktioner, er dette hul nu under skærpet kontrol. I januar 2024 foreslog det amerikanske handelsministerium nye regler, der kan begrænse Kinas adgang til amerikanske cloud-tjenester.

Egenproduktion i fokus

Som svar på sanktionerne er Kina begyndt at investere flere ressourcer i sin egen halvlederindustri.

Triolo påpeger, at denne indsats har gjort kinesiske producenter af halvlederudstyr langt mere konkurrencedygtige, både nationalt og internationalt, inden for nøgleområder, der er nødvendige for chipproduktionen.

Virksomheder som Huawei, den Shenzhen-baserede techgigant, har spillet en central rolle i denne indsats ved at udvikle nye AI-chips, der skal erstatte dem fra amerikanske virksomheder.

I 2024 introducerede Huawei Ascend 910C-chippen, et lokalt alternativ til Nvidias A100. Ifølge kilder er disse chips er allerede under testkørsel hos store kinesiske internetfirmaer og servervirksomheder.

“USA ser Huawei som en sikkerhedstrussel, mens Kina betragter virksomheder som Intel og Nvidia på samme måde. Begge lande har indført sanktioner, fordi de ser hinandens chipteknologier som en trussel”, forklarer Cagmutoglu og understreger, hvordan denne rivalisering fremhæver den voksende geopolitiske betydning af halvlederteknologi.

“Dette pres strækker sig også til deres allierede, hvor USA eksempelvis opfordrer europæiske lande til at forbyde Huawei-produkter”.

Den kinesiske regering har derfor også opfordret landets virksomheder til at prioritere lokalt producerede AI-chips fra firmaer som Huawei og Cambricon. Huaweis indsats for at forbedre sin indenlandske chipteknologi passer ind i denne større nationale strategi.

I 2024 importerede Kina halvlederudstyr til en værdi af 26 milliarder dollars, et rekordhøjt beløb, der afspejler landets alvor stræben efter at øge sin produktionskapacitet.

“Strategien er ikke blot at matche, men at overgå USA inden for chipproduktion”, bemærker Cahmutoglu og tilføjer: “Kina udvikler ikke kun alternativer, men arbejder også på et bæredygtigt økosystem, der giver det kontrol over sin egen forsyningskæde for halvledere”.

Fremskridt i både teori og praksis

China Telecom, en af landets største statsejede teleoperatører, har for nylig annonceret udviklingen af to avancerede large language models (LLM’er), der udelukkende er trænet på kinesisk-producerede chips, herunder Huaweis AI-processorer.

Denne udvikling markerer en vigtig milepæl i Kinas bestræbelser på selvforsyning og viser, at kinesiske virksomheder bliver stadigt mere konkurrencedygtige trods de amerikanske restriktioner.

China Telecom oplyser, at virksomheden brugte titusindvis af lokalt producerede chips til at træne deres TeleChat2-115B-model samt en anden, unavngiven model. TeleChat2-115B har over 100 milliarder parametre, et eksempel på den voksende sofistikering inden for AI-modeludvikling i Kina.

Ifølge en rapport fra ITIF fører Kina globalt i mængden af AI-forskningspublikationer og nærmer sig USA inden for generative AI-modeller.

Selvom kinesisk forskning tidligere har haltet bagud hvad angår praktisk indflydelse og privatsektorens involvering, har initiativer fra institutioner som Tsinghua University ført til fremkomsten af nogle af landets førende AI-virksomheder, som Zhipu AI og Baichuan AI.

Globale konsekvenser og fremtidige udfordringer

Efterhånden som Kina fortsætter med at forbedre sine indenlandske halvlederkapaciteter, mærkes konsekvenserne globalt.

Beijings jagt på selvforsyning påvirker allerede amerikanske og allierede virksomheder. Ifølge Triolo har amerikanske værktøjsproducenter tabt milliarder af dollars og mistet markedsandele i Kina til konkurrenter.

Mens eksperter er skeptiske over for, om kinesiske chips kan matche amerikanske alternativer som Nvidia’s, er der enighed om, at Kina på sigt kan indhente USA.

“USA forsøger at bremse udviklingen med sanktioner, men om det vil lykkes, står stadig uklart”, lyder det fra Cahmutoglu.