2025 er indtil videre ikke Bollywood-stjernen Saif Ali Khans år. Efter at være blevet angrebet af en indbrudstyv i sit hjem i Mumbai og have gennemgået en operation for sine knivstik, står Khan over for endnu en kamp. Denne gang med den indiske regering, som igen har blikket rettet mod hans families forfædres ejendom.

Khans far, Mansoor Ali Khan Pataudi, en tidligere kaptajn for det indiske cricketlandshold, var den sidste officielle Nawab af Pataudi fra 1952 til 1971, hvor titlen blev afskaffet med en indisk forfatningsændring, der afsluttede føderale privilegier og ydelser til tidligere kongefamilier.

Khan nedstammer fra en aristokratisk familie, der engang regerede over de tidligere fyrstestater Pataudi og Bhopal i Indien.

Efter sin fars død i 2011 beskrives Bollywood-stjernen ofte som den 10. titulære Nawab af Pataudi. Hans forfædres ejendomme anslås at være 150 milliarder indiske rupees værd (1,7 milliarder dollars). Hans søster, Saba, som er smykkedesigner, fungerer som forvalter af Auqaf-e-Shahi, den religiøse fond for Bhopals kongefamilie.

Loven

Efter den indisk-kinesiske krig i 1962 og den indisk-pakistanske krig i 1965 indførte Indien Enemy Property Act loven i 1968 for at regulere ejendomme i landet, ejet af pakistanske statsborgere. Under denne lov har den indiske regering bemyndigelse til at overtage ejerskab af ejendomme tilhørende enkeltpersoner eller familier, der klassificeres som “fjender”, der migrerede til Kina eller Pakistan under eller efter 1947. Disse ejendomme administreres af en statslig enhed kendt som Custodian of Enemy Property for India.

Pakistan har en lignende “Enemy Property Law” lov, der blev vedtaget i 1969.

Derudover giver Defence of India Act loven fra 1962 den indiske regering beføjelse til at beslaglægge ejendomme og virksomheder, der tilhører personer, som har opnået pakistansk statsborgerskab. Såkaldt fjendtlig ejendom er beskyttet mod udlæg, beslaglæggelse eller salg ved retskendelser.

Dog har regeringen beføjelse til at returnere sådanne ejendomme til deres oprindelige ejere eller arvinger under specifikke betingelser. Appeller kan indgives til en High Court inden for en fastsat tidsramme.

Den indiske regering har også indført yderligere regler og retningslinjer, herunder Enemy Property Rules fra 2015.

Efterfølgende ordrer fra 2018 til 2020 har yderligere formet procedurerne for overførsel, bortskaffelse eller salg af fjendtlig ejendom. Disse tiltag sikrer en struktureret administration og bortskaffelse af sådanne aktiver under lovens bestemmelser.

Med ændringerne af 1968-loven i 2017 blev definitionen af en “fjendtlig part” udvidet til at omfatte den fjendtlige parts juridiske arvinger og efterfølgere, uanset deres statsborgerskabsstatus. Den ændrede lov fastslår, at fjendtlig ejendom forbliver under Custodian of Enemy Property for India, selv hvis den fjendtlige part eller virksomhed ophører med at eksistere på grund af død, nationalitetsskifte eller ophør af forretning.

I øjeblikket administrerer Custodian of Enemy Property for India 13.252 fjendtlige ejendomme til en værdi af over en billion indiske rupees eller omkring 11,5 milliarder dollars.

Sagen

Striden om Saif Ali Khans forfædres ejendomme begyndte den 19. december 2014, da Custodian-enheden udsendte en meddelelse, der hævdede, at Pataudi-familiens ejendomme i Bhopal var fjendtlig ejendom.

Den 25. februar 2015 blev disse ejendomme officielt erklæret som fjendtlig ejendom. Madhya Pradesh High Court gav efterfølgende familien en såkaldt stay order.

Mens tidligere retsafgørelser anerkendte Khans bedstemor Sajida Sultans arverettigheder, udelukkede ændringerne i 2017 eksplicit enhver arveret over fjendtlige ejendomme. I 2019 fastslog retten, at Sajida Sultan var den lovlige arving.

Men den 13. december 2024 genantændte dommer Vivek Agarwal fra Madhya Pradesh High Court striden ved at ophæve den stay order, der blev udstedt i 2015.

Dommeren bemærkede, at den ændrede Enemy Property Act lov fra 2017 giver de involverede parter en lovbestemt mulighed for at indgive indsigelser inden for 30 dage for at bestride regeringens krav. Hvis dette ikke sker, kan ejendommene permanent overgå til Custodian-enheden.

Arven

Ved Indiens uafhængighed i 1947 var Bhopal en fyrstestat regeret af Khans oldefar, Nawab Hamidullah Khan. Hans ældste datter, Abida Sultan, migrerede til Pakistan i 1950 og afstod sine arverettigheder, før hun forlod landet.

Den anden datter, Sajida Sultan, som blev i Indien og giftede sig med Nawab Iftikhar Ali Khan Pataudi, blev anerkendt som den juridiske arving.

Den 13. januar 1961 beskrev en officiel erklæring fra Indiens Press Information Bureau Sajida som “Hersker af Bhopal” efter hendes fars død, ifølge Scroll.

Men Abida Sultans migration til Pakistan er nu blevet regeringens begrundelse for at kræve ejendommene som “fjendtlig”, på trods af at hendes søn, Shahryar Khan, Pakistans tidligere udenrigsminister, frasagde sig sin arveret til fordel for sin tante Sajida Sultan.

Den nuværende strid drejer sig om en stor paladslignende ejendom i Bhopal, herunder bl.a. Flag Staff House, Noor-Us-Sabah Palace, Dar-Us-Salam, Habibi Bungalow, Ahmedabad Palace og Koh-e-Fiza ejendommen. Som arving til Pataudi-ejendommen, risikerer Khan at miste dette til regeringen, der gør krav på dem.

Præcedens

Pataudi-familiens dilemma er ikke unikt. Rajaen af Mahmudabad, Amir Mohammad Khan, stod over for en lignende kamp, der varede i mere end 32 år.

Hans ejendomme, der blev konfiskeret, efter at hans far migrerede til Pakistan, blev til sidst genvundet ved en højesteretsdom i 2005. Dog ophævede ændringerne i 2017 denne præcedens.

I de senere år er ejendomme forbundet med pakistanske ledere såsom landets første premierminister Liaquat Ali Khan og tidligere præsident Pervez Musharraf også blevet erklæret som fjendtlig ejendom.

I mellemtiden fortsætter debatten om status for Mohammad Ali Jinnahs South Court Mansion i Mumbai, hvor der er forsøg på at kategorisere den som “fjendtlig ejendom” i henhold til indisk lov.

Mens mange ledere fra Indiens regerende parti har opfordret til, at huset bliver revet ned, hævder Pakistan, at Jinnahs ejendom på Malabar Hill tilhører dem.

At løse sådanne sager kan tage flere år. Som set i Rajaen af Mahmudabad-sagen er det en kompleks proces at bevise arverettigheder under Enemy Property Act loven.

For Pataudi-familien handler denne kamp om mere end blot ejendom – det handler om at beskytte deres arv og bevare historien om en af Indiens mest fremtrædende kongefamilier.