“Hvad er et navn? Det, som vi kalder en rose, vil dufte lige sødt, hvad end det kaldes” – William Shakespeare, Romeo og Julie.

Det populære citat fra Shakespeare har fået en fast plads i populærkulturen og pryder alt fra kaffekrus til t-shirts.

Men spørger man eksperter inden for onomastik, eller navneforskning, en sprogvidenskabelig disciplin, vil svaret til digterens spørgsmål være overraskende.

Som de ser det, er navne begyndelsen på folks identitet og fungerer som et “symbol på selvet” igennem hele livet. De afspejler, hvem vi er, og hvilken etnisk eller religiøs baggrund vi har.

Men de kan også føre til racistisk bias, som det især har været tilfældet i USA og Europa.

Har du et arabiskklingende navn i vestlige samfund, kan du eksempelvis have færre chancer for at få et bestemt job sammenlignet med en person med et “vestligtklingende” navn. Dette fremgår af en undersøgelse under overskriften “Are Emily and Greg More Employable Than Lakisha and Jamal?”

Undersøgelsen, udført af to økonomer, Marianne Bertrand og Sendhil Mullainathan, beskæfter sig med deres teori om, at bestemte navne i to amerikanske storbyer kan være afgørende for personernes jobmuligheder som følge af diskrimination på arbejdsmarkedet.

De to forskere skabte 5000 fiktive CV’er med både “hvide” og “sorte” navne, som blev sendt til arbejdsgivere i Chicago og Boston.

Resultatet viste, at på trods af at have bedre kvalifikationer, klarede de “sortklingende” navne sig dårligere end de “hvide”, som fik 50% flere tilbagemeldinger.

På et større politisk plan kan dette også sige noget om de vedvarende økonomiske og politiske skel mellem udviklede lande og tidligere koloniserede nationer.

Navne og identitet

Undersøgelsen viser de økonomiske konsekvenser ved at have et bestemt navn i en bestemt kontekst, men ifølge eksperter påvirker navne dog også vores liv udenfor arbejdsmarkedet.

“Navne er centrale for individets selvforståelse og relation til andre”, siger David Zhu, professor ved Arizona State University, som forsker i navnets psykologiske betydning.

“Fordi et navn bruges til at identificere en person og kommunikere med vedkommende dagligt, fungerer det som selve grundlaget for ens selvopfattelse, især i forhold til andre”, fortæller Zhu.

Sjældne navne kan føre til følelsen af isolation, mens bestemte navne endda kan være en årsag til, at en person begår kriminalitet. Et navn kan også mindske chancerne for at finde en livspartner, viser studier.

Forskellige teorier er blevet udviklet for at forsøge at forklare, hvorfor og hvordan dette fænomen opstår.

Nominativ determinisme

En af de mest fremtrædende teorier kaldes “nominativ determinisme” – teorien om, at navne påvirker vores karrierevalg.

På engelsk findes der andre ord som euonym og aptronym til at beskrive situationer, hvor et navn er “passende for den person, sted eller ting, det refererer til”.

Ifølge nominativ determinisme – som først blev introduceret af CR Cavonius, der ikke selv var forsker, men en almindelig læser af tidsskriftet New Scientist – har navne en tydelig indflydelse på, hvilken type beskæftigelse og arbejde folk tiltrækkes af.

Et ofte nævnt eksempel inden for denne tænkning er en forskningsartikel om urininkontinens i tidsskriftet British Journal of Urology, som blev forfattet af, ja: A.J. Splatt og D. Weedon, hvis efternavne i dette eksempel altså anses som relevante for de to forskeres valg af forskningsområde.

Psykologen Jen Hunt mener også, at der er “en tendens til at opsøge forskningsområder, der passer til ens efternavn” og henviser til eksemplet med Splatt og Weedon.

Interessant nok nævnte Hunt dette i en artikel med overskriften “The Psychology of Reference Hunting”, som tydeligt refererer til teorien om nominativ determinisme. “Måske forklarer dette, hvorfor jeg har skrevet denne artikel. Happy hunting!” siger hun i slutningen af artiklen.

Der findes rigeligt af eksempler på nominativ determinisme.

Sigmund Freud, grundlæggeren af psykoanalysen, lagde stor vægt på glædens betydning i livet. Hans efternavn passer perfekt ind i denne teori, da “Freud” refererer til “en person med et muntert gemyt”.

Carl Gustav Jung, en fremtrædende psykolog og tidligere elev af Freud, var også en stor tilhænger af denne idé, der senere blev kendt som nominativ determinisme.

I sin bog “Synchronicity: An Acausal Connecting Principle” skriver Jung: "Herr Freud (Joy) champions the pleasure principle, Herr Adler (Eagle) the will to power, Herr Jung (Young) the idea of rebirth”.

Implicit egotisme

Andre forskere modsætter sig dog de ”mystiske” kilder i nominativ determinisme.

I stedet argumenterer de for implicit egotisme, en teori, der foreslår, at folk ubevidst tiltrækkes af ting, der minder om dem selv.

Psykolog Uri Simonsohn hævder i en artikel, at folk – på grund af ”implicit egotisme” – ofte vælger livspartnere, bopæle og erhverv, der har navne, som relaterer sig til dele af deres eget liv.

Ifølge Simonsohn behøver forskere ikke at søge komplicerede beviser for at bevise nominativ determinisme. I stedet bør de overveje mere simple årsager til, hvorfor en mand vælger at gifte sig med en kvinde, der har et efternavn eller herkomst, som ”ligner” hans eget. Eller nogen kunne finde på at flytte til et sted, blot fordi det har et navn, der lyder som hans eller hendes, skriver han.

“Beviserne for implicit egotisme fra laboratoriet er både rigelige og overbevisende. Det startede med demonstrationen af navne-bogstav-effekten, herunder en observation, der viste, at folk er glade for de bogstaver, der findes i deres navne, mere end andre mennesker er”, skriver Simonsohn og henviser til en opdagelse, der viser, at folk sandsynligvis har en tendens til at etablere bånd med mennesker, steder og mærker, hvis navne har lignende bogstaver som deres eget.

Jesse Singal, en forfatter og undersøgende journalist, satte for nyligt sagen i perspektiv:

“I dag er vi nået til et sted, hvor ideen om, at navne ikke kun forudsiger karrierebeslutninger, men også andre livsvalg, har modtaget fuld videnskabelig behandling med diagrammer, grafer og hele molevitten”.