KUNST & KULTUR
2 minut læsning
Pilgrimsrejsende blev nægtet adgang til fly – så skete det utrolige
En usædvanlig hændelse i Libyen har fået mange til at tale om guddommelig indgriben.
Pilgrimsrejsende blev nægtet adgang til fly – så skete det utrolige
Mange betragter Hajj som en kaldelse fra Gud – og denne historie har for mange bekræftet denne tanke. / x
2. juni 2025

Det er pilgrim-sæson i Mekka og Ameur Al-Mansour Gaddafi skulle have været med flyet fra Sebha International Airport i det centrale Libyen.

I sidste øjeblik blev den muslimske pilgrimsrejsende dog afvist af immigrationsmyndighederne – muligvis fordi hans efternavn, Gaddafi, vakte mistanke, da det deler navn med Libyens afsatte leder, Muammar Gaddafi.

På trods af gentagne bønner fik han ikke lov at stige ombord. Familiemedlemmer og personale bad ham om at tage hjem og acceptere situationen, men Ameur nægtede.

“Jeg går ingen steder, medmindre det er mod Hajj”, lød hans svar, ifølge Gulf News.

Skæbnen griber ind

Kort efter flyets afgang greb skæbnen ind.

Efter flyet lettede opstod der nemlig problemer med flyets airconditionanlæg og piloten måtte derfor vende retur til lufthavnen.

Da flyet stod på jorden igen, tog flyselskabspersonalet chancen og forsøgte at få Ameur med.

Piloten nægtede dog at åbne døren, da motorerne stadig var i gang, og det ville være logistisk for besværligt.

Ameur blev endnu en gang afvist – men han nægtede at forlade lufthavnen.

“Jeg flyver ikke uden ham”

Kort efter flyets anden afgang skete det igen: endnu en teknisk fejl tvang piloten til at vende om.

Og denne gang skete det utrolige.

Flyets kaptajn, der måtte være blevet overbevist om en guddommelig indgriben, annoncerede til de rejsende: “Jeg sværger, jeg flyver ikke igen, medmindre Ameur er med os ombord”.

Ifølge Ary News vakte det jubel og bifald blandt passagererne.

Ameur blev endelig lukket ombord, og øjeblikket, der blev blev fanget på video, har siden spredt sig med vindens hast på sociale medier.

Senere udtalte han til lokale medier:

“Jeg ønskede blot at tage på Hajj. Og jeg troede på, at hvis det var bestemt for mig, så ville intet kunne forhindre det”.

Hvert år rejser tusindvis af muslimer til Saudi-Arabien for at gennemføre Hajj – en religiøs pligt, som alle muslimer skal udføre mindst én gang i livet, hvis de har de nødvendige midler og helbred.

Mange betragter Hajj som en kaldelse fra Gud – og denne historie har for mange bekræftet denne tanke.

Tag et smugkig på TRT Global. Del din feedback!
Contact us