Bosniens øverste domstol har annulleret flere løsrivelseslove, som blev vedtaget af den serbiske delstat Republika Srpska (RS), og som havde udløst en politisk krise i det balkanske land.

Parlamentet i Republika Srpska – den ene af de to entiteter, som udgør Bosnien-Hercegovina efter 1990’ernes krig – vedtog lovene i februar, kort efter at en domstol i Sarajevo havde dømt den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik for at nægte at følge afgørelser truffet af den internationale udsending, som overvåger fredsaftalen, der afsluttede krigen.

Dodik blev idømt et års fængsel og seks års forbud mod at bestride politiske embeder. Både Dodik og anklagemyndigheden har appelleret, og en ny høring er planlagt til juni.

Det var Dodik selv, der igangsatte de omstridte love, som blandt andet forbyder Bosniens centrale politi og domstole at operere i den serbiske entitet.

Siden krigens afslutning er Bosniens centrale regering gradvist blevet styrket, på bekostning af de semi-autonome beføjelser i både Republika Srpska og den Den Bosniakisk-kroatiske Føderation.

Forfatningsdomstolen udtalte torsdag, at den vedtagne lovgivning fra RS “annullerer… staten Bosnien-Hercegovinas suverænitet over dele af dens territorium”. Kun det fælles parlament i Bosnien har ret til at overdrage beføjelser til de regionale entiteter, fastslog domstolen.

Dodik, som satte lovene i kraft da han besad præsidentembedet for Republika Srpska, har siden marts været efterlyst af det statslige retsvæsen i Bosnien for “angreb på den forfatningsmæssige orden”.

Domstolen annullerede også en RS-lov fra februar om oprettelsen af et register over NGO’er med udenlandsk finansiering – en lov, der blev brugt til at betegne disse organisationer som “fremmede agenter”.

Retten baserede denne afgørelse på en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som tidligere har afgjort, at lignende russisk lovgivning strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.