Ramadan, den helligste og mest ventede måned i den islamiske kalender, er lige om hjørnet. Denne weekend vil næsten to milliarder muslimer verden over begynde deres en-måned lange faste. I denne periode afholder de sig fra mad og drikke fra daggry til solnedgang. Hvis du ikke er bekendt med ramadanen, er det her et godt sted at starte.
Ramadanen er en tid for dyb åndelig fornyelse, styrket disciplin og øget taknemmelighed, og dens betydning rækker langt ud over blot at afholde sig fra mad og drikke.
Mens de fysiske sundhedsfordele ved faste længe har været kendt, styrker ramadanen også menneskets ånd på mange måder. Nogle aspekter skiller sig særligt ud.
Faste for sjælen
Profeten Muhammad opfordrede de troende til at praktisere den højeste og mest holistiske form for åndelig faste ved at eliminere distraktioner – såsom spisning og drikning – og fokusere på en dybere forbindelse med det Guddommelige.
Som et resultat bliver ramadanen en tid for dyb åndelig refleksion og selvopdagelse. Den giver de fastende en mulighed for at sætte tempoet ned, genfinde balancen og stræbe efter deres bedste jeg. Ideelt set bør denne transformation fortsætte efter Ramadan-måned og præge ens karakter og handlinger hele året.
Som den muslimske lærd Bediüzzaman Said Nursi, fra det tidlige 20. århundrede, forklarede, er målet at engagere både de indre og ydre sanser i en åndelig faste og derved opnå en næsten englelig tilstand.
At undgå usunde og negative følelser og handlinger er en af de centrale intentioner med fasten. Muslimer forsøger i denne måned mere end nogensinde at afholde sig fra dårlig tale som sladder, vrede og uærlighed. Der lægges vægt på en rensende og moralsk udvikling. At afholde sig fra usømmelig tale og adfærd er måder at opnå fastens højeste ideal.
I denne proces af hengivelse og fordybelse stræber de fastende efter at udvikle en større bevidsthed og andre vigtige dyder såsom medfølelse, venlighed, ydmyghed, tålmodighed, vedholdenhed og modstandsdygtighed. Her fungerer Koranen – som først blev åbenbaret i Ramadan – som den ultimative vejledning gennem denne periode af åndelig selvforvandling.
At omfavne enkelheden
I en verden præget af en forbrugermentalitet minder ramadanen mennesket om, gennem nænsom og moderat afholdenhed, at en tilbagevenden til det essentielle er sundt for sjælen.
Overforbrug og en diæt fyldt med forarbejdede fødevarer er ikke gavnligt for en sund livsstil. Et liv i enkelhed og tilfredshed giver ånden plads til at trække vejret igen. Det fremmer også større respekt for jordens naturressourcer.
Overdreven luksus og spild bør undgås. At forstå, at man ikke behøver meget for at føle sig tilfreds, er et kraftfuldt øjeblik af indre frihed. Samtidig øger Ramadan-måned værdsættelsen af eksistentielle nødvendigheder som vand og mad ved at fremhæve deres sande værdi.
Essentialisme indebærer også at minimere distraktioner, rense hjertet for unødvendige byrder og befri sig selv fra giftige relationer. At distancere sig fra stress og misundelse samt at begrænse en materialistisk livsstil er gode måder at fokusere på enkelhed.
At tage en digital detox fra sociale medier, hvis det bliver altopslugende og påvirker ens mentale velbefindende, kan også være klogt. Ramadanen er en tid til introspektion og en mulighed for at revurdere ens liv og relationer.
At styrke bånd
Maden, som nydes ved dagens afslutning, er ofte tilberedt af mange hænder, der arbejder sammen. Mere end nogensinde minder ramadanen os om vores grundlæggende behov for hinanden.
Der er en øget følelse af fællesskab, solidaritet og velgørenhed. Ramadanen opfordrer mennesker til at støtte og styrke hinanden ved at dele sin rigdom og sine goder.
I denne tid af gavmildhed donerer muslimer typisk 2,5 procent af deres formue til de trængende som en opfyldelse af deres obligatoriske almisse (zakat). De arrangerer også mange offentlige iftar-måltider og inviterer deres ikke-muslimske naboer til at deltage. Disse sammenkomster er en fantastisk mulighed for at lære og skabe forbindelser på tværs af kulturer og trosretninger.
Det er afgørende for menneskelig trivsel at pleje sunde og meningsfulde sociale relationer. Den hellige måned opfordrer folk til at styrke sociale bånd og være opmærksomme på hinandens følelsesmæssige og mentale behov. Ensomhed er skadeligt for menneskers sundhed, og stærke fællesskaber er essentielle for vores generelle velbefindende.
At bryde fasten sammen, at bede fællesbøn, at række ud til hinanden gennem venlighed og velgørenhed – alt dette hjælper med at bekæmpe isolation og skaber en stærkere følelse af tilhørsforhold.
I denne ånd opfordrer ramadanen til en helhedsorienteret tilgang til at imødekomme menneskers behov. At tage sig af familie, slægtninge, venner, naboer og medmennesker er en afgørende del af fastens helhed. At gøre en indsats for at give slip på nag, forsøge at tilgive hinanden og forsone sig er alle måder at rense hjertet på fra unødig byrde.
Af alle disse grunde og mange flere er ramadanen blevet beskrevet som barmhjertighedens måned og bydes altid velkommen af muslimer som en tid for åndelig genfødsel og fornyelse. Med sit fokus på personlig udvikling og fællesskabsopbygning kan ikke-muslimer også værdsætte de mange fordele ved denne rige og spirituelle tid.
