Spørgsmålet om en dansk anerkendelse af staten Palæstina er igen oppe at vende i debatten, og politikere på begge sider af spørgsmålet har udtrykt deres holdning på de sociale medier.

I løbet af Israels folkemord i det belejrede Gaza har der gentagne gange lydt opfordringer til, at Danmark bør gøre som majoriteten af verden og anerkende Palæstina som en uafhængig stat.

I den seneste bølge har flere af Danmarks allierede enten taget skridtet og besluttet at fuldføre en anerkendelse, når FN’s generalforsamling finder sted i september måned, eller erklæret, at de har interesse i at gøre det.

Først var det Frankrig, der i sidste uge af juli måned udmeldte sin intention om at tilslutte sig 147 andre lande og anerkende Palæstina som en stat.

Fire dage efter udtrykte Storbritanniens premierminister, at man ville gøre det samme, medmindre Israel accepterede en våbenhvile i Gaza.

Siden har blandt andet Canada også udmeldt en betinget anerkendelse.

Danmark står alene

Danmark står i dag alene i det skandinaviske nabolag, når det kommer til Palæstina-spørgsmålet. I hvert fald hvad angår en officiel anerkendelse.

Selv med et stigende antal EU og NATO-lande, der har besluttet at handle på dette punkt, mener Danmark stadig, at det ikke er det rette tidspunkt.

I hvert fald udtalte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i et interview med TVA fredag, at en sådan handling fra dansk side ikke ville ”rokke en tøddel” ved den humanitære katastrofe i Gaza.

“Der er jo ikke noget, jeg hellere ville, end at der opstod en situation, hvor vi kan anerkende Palæstina. For vi støtter en tostatsløsning, men anerkendelse lige nu og her bliver en symbolsk handling, som ikke flytter noget på landjorden”, lyder det fra ministeren.

‘Hvad venter den danske regering på?’

Men en række af partier og politikere mener, at en anerkendelse er den rette beslutning.

I kølvandet på den seneste anerkendelsesbølge har Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, udtrykt støtte til, at den danske regering tilslutter sig sine allierede.

“Hvad venter den danske regering på?”, lyder det fra Lidegaard, som i et Facebook-opslag fredag skriver, at selvom en anerkendelse ifølge ham ikke vil føre til en palæstinensisk stat “her og nu”, så vil det ikke desto mindre sende et klart budskab til Israel:

“Det (en anerkendelse af Palæstina, red.) ville være en afgørende anerkendelse af det palæstinensiske folk og deres ret til en stat på et tidspunkt, hvor Israel åbenlyst og erklæret arbejder for det modsatte: At umuliggøre en tostatsløsning og annektere de palæstinensiske områder”.

Lidegaards partikollega, folketingsmedlem Zenia Stampe (B), er enig i, at Danmark, “ligesom andre europæiske lande”, bør anerkende Palæstina:

“Og selvfølgelig er det bare et dårligt forsøg på at dække over sin støtte til Israel, når regeringen affejer det som symbolpolitik. At nægte at anerkende Palæstina er en aktiv beslutning om at lade Israel færdiggøre tyveriet af palæstinensisk land og folkemordet mod palæstinenserne”, lyder det i et Facebook-opslag.

Folketingsmedlem for Alternativet, Helene Brydensholt (ALT), opfordrer også på Facebook til en dansk anerkendelse:

“Som medlem af Folketinget skammer jeg mig over, at vi har en dansk regering, der lukker øjnene for folkemordet og udsultning af BØRN! i Gaza”.

‘Nok er nok’

Fra SF’s side har blandt andet Serdal Benli, tidligere folketingsmedlem, udtrykt støtte til, at Danmark “følger trop” og anerkender Palæstina:

“Det handler ikke bare om symbolpolitik – det handler om at sende et klart budskab til Israel: Nok er nok. Det, der foregår i Gaza, er vanvid og fuldstændig ude af proportioner. Det skal stoppe – nu!”, lyder det i et opslag på Facebook.

Trine Pertou Mach (EL), folketingsmedlem for Enhedslisten, kalder til et “radikalt sporskifte” i et opslag på Facebook, hvor hun retter skarp kritik mod regeringen:

“En anerkendelse i sig selv bryder ikke katastrofekursen eller stopper folkedrabet. Men at et stort EU-land som Frankrig - der også er permanent medlem af FNs Sikkerhedsråd - gør det, er centralt og kan bidrage til at forskyde positionerne”.

“Og det er ét element i at isolere og presse Israel og til at vise palæstinenserne, at vi vil dem”, skriver Pertou Mach.