Af Marion Fernando
Nyhedsorganisationer og udgivere står over for et svært valg: de kan enten samarbejde med AI-virksomheder eller risikere, at deres indhold bliver brugt på andre måder af disse virksomheder.
Murdoch-familiens multinationale mediekoncern News Corp er den seneste dominobrik i rækken til at indgå en aftale med OpenAI, som giver teknologivirksomheden mulighed for at inkludere nyhedsindholdet i de svar, der gives til deres ChatGPT-brugere.
Aftalen giver skaberne af ChatGPT og andre AI-værktøjer, såsom Sora, en model, der kan skabe realistiske og fantasifulde videoer ud fra tekstinstruktioner, adgang til både aktuelt og arkiveret indhold fra News Corps førende publikationer.
Hvilken effekt kan deling af journalistik med AI-virksomheder og tech-giganter have for fremtiden af nyheder?
OpenAIs seneste partnerskab med endnu en stor spiller i medieverdenen “garanterer en indtægtsmæssig fordel for News Corp, men det beløb, OpenAI betaler under denne aftale, er ikke højt i forhold til dataens værdi", fortæller Terry Flew, professor i digital kommunikation og kultur ved University of Sydney og Australian Research Council (ARC) Laureate Fellow, til TRT World.
"For OpenAI og andre i dette felt, såsom Google, er det sigende om de udfordringer, de har haft med at skaffe troværdigt data lovligt, samt behovet for en mere moden forretningsmodel”.
De økonomiske detaljer i OpenAI’s seneste aftale med News Corp er endnu ikke blevet offentliggjort, men ifølge Wall Street Journal, som ejes af News Corp, kan aftalen potentielt overstige 250 millioner dollars over en femårig periode.
Nyheder er guld værd
News Corp ejer også MarketWatch og New York Post i USA. I Australien ejer koncernen blandt andet The Daily Telegraph, news.com.au og The Australian, mens den i Storbritannien ejer aviser som The Sun, The Sunday Times og The Times.
Den flerårige aftale, annonceret i sidste uge, følger en tidligere aftale fra 29. april mellem OpenAI og det London-baserede Financial Times, hvor mediet licenserede sit indhold til udvikling af AI-modeller. Andre udgivere, som Axel Springer (Politico), The Associated Press, Prisa Media i Spanien og Le Monde i Frankrig, har ligeledes indgået lignende aftaler.
“Nyheder er rent guld for en AI-virksomhed”, siger Jonathan Soma, professor i datajournalistik ved Columbia Journalism School, til TRT World. “Nyheder er skrevet af mennesker og vidensniveauet er mere aktuelt, og det er præcis, hvad brugerne søger efter. Hvis nyhedsorganisationer skal sælge rettighederne til noget så værdifuldt, bør de kræve skyhøje priser”.
Soma tror ikke, at AI vil erstatte journalistik, men snarere “fungere som en parasit, der klamrer sig til journalistikken”.
“Uden journalister ville AI-chatbots, der beskæftiger sig med aktuelle begivenheder, ikke have noget at skrive om og ingen svar at give”, forklarer Soma.
Han påpeger, at det afgørende spørgsmål er, om disse partnerskaber kan sikre nyhedsorganisationerne indtægter, der afspejler den indsats, det kræver at producere original journalistik. “Jeg tvivler på, at News Corp og andre nyhedsorganisationer fuldt ud forstår værdien af deres indhold, og jeg tvivler på, at OpenAI er villig til at betale, hvad det faktisk er værd”.
Flere nyhedsmedier, som The New York Times og Chicago Tribune, har valgt en anden vej og sagsøgt OpenAI og Microsoft for uautoriseret brug af deres artikler til træning af AI-modeller.
En grobund for misinformation?
AI-værktøjer som ChatGPT, Microsofts Copilot og Googles Gemini anvender store sprogmodeller (LLM’er), der analyserer enorme mængder tekst fra internettet for at forudsige det næste ord i en sætning, hvilket gør det muligt for dem at efterligne menneskelig tale og skrivning.
Marius Dragomir, direktør for den uafhængige tænketank Media and Journalism Research Center, understreger vigtigheden af regulering for udgivere, der samarbejder med AI-virksomheder. Selvom sådanne partnerskaber kan give kommercielle fordele, er det ikke al indhold, der lever op til høje standarder for kvalitet og nøjagtighed.
“I News Corps tilfælde er nogle af deres medier kendt for tabloidlignende og ikke altid præcist indhold”, forklarer Dragomir over for TRT World. “Spørgsmålet er derfor: Er dette indhold velegnet til at blive præsenteret som de ‘rigtige’ svar til de spørgsmål, folk stiller AI’en?”
Dragomir påpeger vigtigheden i at forstå medieindustriens mangfoldighed og uligheder, som kan lede til en yderligere ensidig dækning, fordi bestemte medier ofte “tjener ejernes interesser”. Nogle “mediemarkeder” er under ekstraordinær kontrol ovenfra og udefra, mens andre er stærkt plaget af propaganda og desinformation, tilføjer han.
Ifølge Jonathan Soma, professor ved Columbia Journalism School, har chatbots også en tendens til at “hallucinere”.
“Det er nemt for en AI-enhed at citere en artikel, men give et fuldstændigt forkert resumé – se blot den seneste fiasko med Googles "AI Overviews" søgemaskinefunktion. Disse AI-resultater, som ikke har en forståelse af sandhed, kan blive en grobund for misinformation”, siger han.
Pete Pachal, grundlægger af Media CoPilot, et Substack-nyhedsbrev om hvordan AI transformerer medier og journalistik, beskriver partnerskabet mellem OpenAI og News Corp som “et vendepunkt”.
Selvom The New York Times i december sagsøgte OpenAI for ophavsretskrænkelse, mener Pete Pachal alligevel at ”content-aftaler” sandsynligvis vil blive ”normen fremover”, især i lyset af aftaler med store udgivere som AP, Axel Springer og nu senest News Corp. Men fremtiden er stadig uklar:
“The New York Times har formået at alliere sig med små aktører i forbindelse med deres retssag, men ikke mange. En afgørelse til fordel for avisen, kan dog vende op og ned på situationen”.
Et tveægget sværd
“Taktisk giver aftalerne mening, da de giver medierne stærkt tiltrængte indtægter her og nu”, siger Pachal. “Men på lang sigt kan det vise sig at være en fejl”, tilføjer han.
Ifølge Pachal er Google “en vigtig aktør, der accelererer denne udvikling”. Han påpeger, at medierne risikerer at miste trafik, når tech-gigantens “AI Overview”-funktion bliver normen.
“Der vil ikke blive lavet nogle aftaler med Google om indhold”, forklarer Pachal. “Google ser – med rette eller ej – “AI Overviews” som en naturlig forlængelse af den funktion, den har haft i årevis”.
Han tilføjer: “Den største konsekvens af aftalerne med OpenAI er, at medierne vil få et incitament til at støtte OpenAI i enhver konflikt om fremtidens AI-drevne søgning. For hvis Google vinder, vil alle de penge hurtigt forsvinde”.
Når flere brugere vænner sig til AI-værktøjer, der besvarer spørgsmål direkte, er der bekymring for, at folk i stigende grad vil stole mere på de store chatbotter fremfor journalisterne selv.
Alfred Hermida, professor ved University of British Columbias “School of Journalism, Writing, and Media”, hvor han var direktør i over fem år, forklarer til TRT World, at nyhedssider potentielt kan miste de “tilfældige besøgende”, der løbende dukker op for en hurtig opdatering, hvilket kan føre til et markant fald i trafikken.
“Hvad der er en betydningsfuld indtægtskilde for medierne her og nu, kan på sigt skade dem, da AI-systemer vil kunne trænes på journalistisk indhold”, siger Hermida. Han tilføjer, at aftaler, som den med News Corp, er afgørende for OpenAI, fordi det sikrer virksomheden en kontinuerlig strøm af træningsmateriale.
“Hvad der er mindre klart er, hvad der sker med nyhedsmedierne, når systemer som ChatGPT lærer at producere tilstrækkeligt gode nyhedsartikler”.
Partnerskabet kan potentielt udvide News Corp’s publikum til at inkludere folk, der normalt ikke besøger dets nyhedsplatforme. Dog bemærker Hermida, at det stadig er uvist, om dette faktisk vil øge læsertallene for deres brands.
“Erfaringerne fra sociale medier tyder på, at det ikke nødvendigvis hjælper med at opbygge en “brand-loyalitet”, da folk ofte ser mellemleddet, som eksempelvis Facebook, som kilden til nyhederne”, forklarer Hermida, der ser samarbejdet mellem nyhedsorganisationer og AI-virksomheder som “et tveægget sværd”.
“Risikoen er, at nyhedsudgivere bliver afhængige af AI-virksomheder, ligesom de blev afhængige af Facebook for trafik og indtægter”.
Kvaliteten af disse AI-genererede opsummeringer og den overordnede brugeroplevelse vil afgøre, om de bliver en primær informationskilde for brugerne eller ej.
Erik Borra fra University of Amsterdams afdeling for mediestudier bemærker, at folk muligvis må forberede sig på en forandring i, hvordan nyhedsindhold tilgås og forbruges.
“Brugerne vil sandsynligvis ikke klikke sig videre til udgiverne”, forklarer han. “For medierne bliver det derfor sværere at ‘spore’, hvilke nyheder der er populære, og de vil ikke længere kunne placere annoncer ved siden af indholdet (hvor flere øjne typisk betyder flere penge)”.
“Det kan også føre til et fald i individuelle abonnementer”.
