I forsøget på at imødekomme de stigende energikrav vender flere tech-giganter sig mod atomkraft som en mulig løsning.
Efter Amazon og Microsoft undersøger Google nu også muligheden for at anvende atomenergi til at drive sine omfattende datacentre, der faciliterer teknologier som kunstig intelligens (AI) og andre dataintensive tjenester.
“Google søger energikilder, der ikke kun kan dække virksomhedens store energibehov, men som også kan hjælpe med at opnå målet om netto-nul”, sagde Sundar Pichai, CEO for Google, torsdag.
Pichai har for nyligt fortalt, at investeringer i AI markant har øget virksomhedens energibehov.
Sam Altman, CEO for OpenAI, har tidligere advaret om, at AIs energiforbrug kan føre til en energikrise. Han påpegede, at uden nye energikilder kan verdens elnet snart komme under et kritisk pres.
Denne bekymring har fået Google og andre virksomheder til at undersøge atomkraft som en løsning, der kan levere stabil energi i en omfattende skala.
‘Netto-nul-emissioner’
I juli satte Google et ambitiøst mål om at opnå netto-nul på tværs af alle operationer og værdikæder inden 2030.
“Fra og med 2023 opretholder vi ikke længere CO2-neutralitet”, erklærede virksomheden i sin seneste rapport.
Selvom Googles samlede udledning af drivhusgasser i 2023 var 48 procent højere end i 2019, en fordobling af energiforbruget, fastholder virksomheden sine mål.
“Det var et meget ambitiøst mål”, sagde Pichai i et interview med Nikkei om netto-nul-målet. “Og vi arbejder stadig meget målrettet på at nå det. Omfanget af AI-investeringer har naturligvis gjort opgaven endnu mere udfordrende”.
Skift mod atomkraft
Googles interesse for atomenergi handler ikke kun om bæredygtighedsmål.
Virksomheden har i årevis udforsket forskellige løsninger inden for vedvarende energi, herunder vind og sol.
Men efterhånden som AI-teknologi skrider frem, er traditionelle vedvarende energikilder muligvis ikke længere tilstrækkelige.
Googles administrerende direktør har sagt, at virksomheden har identificeret små modulære reaktorer (SMR’er) som en lovende løsning:
“Vi undersøger nu yderligere investeringer, herunder i solenergi, og evaluerer teknologier som små modulære atomreaktorer”.
“Jeg ser en del af investeringen gå til SMR’er”, tilføjer han.
SMR’er er mere kompakte og mere fleksible end traditionelle atomkraftværker, hvilket gør dem velegnede til specifikke, energikrævende lokationer som datacentre.
“Når jeg ser hvor meget kapital og innovation, der investeres (i nye energikilder, red.), bliver jeg optimistisk”, udtalte Pichai under et arrangement på Carnegie Mellon University i september.
Pichai har forklaret, hvordan generativ AI har omformet Googles energistrategi og bemærkede, at disse fremskridt krævede, at virksomheden øgede sine investeringer i energikilder, der kan imødekomme det høje forbrug.
Men Google er ikke den eneste virksomhed, der sigter mod nul kulstofudledning. Amazon og Microsoft har begge indgået omfattende aftaler med atomkraftværker for at drive deres operationer.
Tidligere i år indgik Amazon en aftale på 650 millioner dollars med Susquehanna-atomkraftværket, mens Microsoft underskrev en 20-årig aftale med atomkraftværket Three Mile Island i Pennsylvania.
Microsoft, som fortsat sigter mod at blive CO2-negativ inden 2030, har dog oplevet en stigning på 30% i sine emissioner sammenlignet 2020, primært som følge af virksomhedens AI-aktiviteter.
Fremtiden
Selvom Sundar Pichai endnu ikke har specificeret, hvor og hvornår Google vil anvende atomenergi, afslører virksomhedens udforskning af denne energikilde en bredere tendens i tech-branchen.
Efterspørgslen på energi inden for AI-sektoren har nået hidtil usete niveauer, da disse systemer kræver enorme mængder energi for at fungere effektivt.
Den nuværende afhængighed af traditionelle vedvarende energikilder som vind og sol kan have svært ved at opfylde de stigende behov.
Atomteknologi, med sin evne til at levere stabil elektricitet i et stort omfang, kan blive en stadig mere attraktiv løsning for tech-virksomheder, der står over for lignende udfordringer.
