Af Murat Sofuoglu

Efter angrebet den 7. oktober var vestlige ledere, fra den amerikanske præsident Joe Biden til den britiske statsminister Rishi Sunak og den franske præsident Emmanuel Macron, hurtige til at fordømme Hamas og sammenlignede dem endda med terrorgruppen Daesh.

Men i 1940'erne, længe før palæstinensiske modstandsgrupper som Hamas kom til og greb til våben mod den israelske besættelse, tyede jødiske militser til terrormetoder mod britere og palæstinensere, heriblandt bombeangreb og likvideringer.

Jødiske grupper som Haganah, Irgun og Sterngruppen (LEHI) brugte aktivt terrorisme mod det britiske mandat over Palæstina, for at skabe frygt blandt de lokale arabere.

»Som jeg ser det, var jødisk terrorisme i 1940'erne både taktisk og strategisk af stor betydning. På det taktiske niveau var jødiske terrorister i stand til at frustrere britiske sikkerhedsstyrker og erodere deres evne til at kontrollere Palæstina”, skriver David A. Charters, professor i militærhistorie og seniorstipendiat på det canadiske University of New Brunswicks center for krig- og samfundsstudier.

Jødiske terroristers evne til at presse briterne ud af Palæstina gav anledning til de omstændigheder, som førte til Israels oprettelse og uddrivelsen af de lokale palæstinensere, skriver Charters i hans artikel “Jødisk terrorisme og det moderne Mellemøsten“.

John Lois Peeke, en amerikansk militærekspert, skriver i sin bog “Jødisk-Zionistisk Terrorisme og Etableringen af Staten Israel”, at zionistisk terrorisme var helt central i ideen om Israel. "Jødisk terrorisme mod britere og arabere bidrog i høj grad til briternes exit fra Palæstina, opgivelsen af ​​Folkeforbundets mandat og oprettelsen af ​​en jødisk stat”, skriver han.

Zionistiske terrorgruppers uhæmmede angreb in 1940’erne var ikke kun rettet mod militære mål, men også civile.

I oktober 1945 angreb jødiske undergrundsgrupper samtidig koloniale jernbaner, olieraffinaderier og politibåde i Palæstina. Det markerede begyndelsen på en to-årig periode med jødisk oprør mod både briterne og palæstinenserne.

I juli 1946 bombede Irgun det britiske hovedkvarter på King David Hotel i Jerusalem og dræbte 92 mennesker.

"[Robert] Asprey, [Menachem] Begin og [Samuel] Katz antyder, at Kong David (hotellet, red.) blev sprængt i luften af ​​to grunde: for at gengælde det britiske angreb på det jødiske agentur (Jewish Agency, red.) og for at ødelægge de hemmelige dokumenter, som ville have forbundet det jødiske agentur og Ben-Gurion til Haganah-terrorisme”, skriver Peeke.

Haganah var det jødiske agentur for Palæstinas væbnede fløj. Agenturet var den operationelle afdeling af den zionistiske verdensorganisation, der blev oprettet af zionismens grundlægger Theodor Herzl, under den første zionistiske kongres i 1897 i Basel, Schweiz.

“Jewish Agency for Palestine”, som efter 1948 skiftede navn til “Jewish Agency for Israel”, havde til formål at promovere og facilitere jødisk migration til Israel fra andre lande.

Ben Gurion var præsident for agenturet fra 1935 indtil oprettelsen af ​​den israelske stat i 1948, og spillede en afgørende rolle i Haganahs aktiviteter. Senere blev Gurion Israels første statsminister.

Navnet “Haganah” betyder “forsvaret” på hebraisk og inspirerede det israelske militærs navn efter 1948, “Israelske Forsvarsstyrker” (IDF).

Jødisk terrorisme ændrede form fra undergrundsoperationerne i 1940’erne til militære operationer. “Terrororganisationen blev til “Israelske Forsvarsstyrker” (IDF)”, skriver Peeke.

Zionistisk 'etnisk udrensning'

Den 9. april 1948 udførte Irgun og LEHI Dayr Ya-Sin-massakren, hvor mindst 107 palæstinensere blev dræbt, heriblandt kvinder og børn. Dayr Ya-Sin var en palæstinensisk landsby nær Jerusalem, hvor omkring 600 boede.

Irguns brutale terrorisme mod civile palæstinensere i Dayr Ya-Sin havde til formål at afskrække andre palæstinensere, i håbet om, at de ville forlade deres jord, fortæller Salah Khalaf, medstifter af Fatah-bevægelsen, i et interview med den franske journalist Eric Rouleau i 1979.

Fatah, en palæstinensisk modstandsgruppe, er det ledende element i den internationalt anerkendte Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO), som styrer den israelsk besatte Vestbred.

I dag spiller Fatah en officiel og anerkendt rolle i verdenssamfundets øjne, men tilbage i 60’erne anså USA og Israel gruppen som en terrororganisation, meget lig den måde, de anser Hamas i dag. Hamas vandt det seneste palæstinensiske valg i 2006.

Khalaf, som også er kendt som Abu Iyad, beskriver i levende detaljer, hvordan Irguns Dayr Ya-Sin-massakre tvang hans familie til at forlade deres hjem i Jaffa til Gaza, i bogen “Palestinien sans patrie” (“Palæstinenser, uden et hjemland”), som er baseret på interviews med journalisten Rouleau.

I modsætning til officielle beretninger påstår Khalaf, at mere end 250 palæstinensere blev dræbt af zionistiske terrorgrupper under angrebet i april 1948, hvor jødiske gerningsmænd "tæskede ligene med batoner og opsprættede omkring 30 gravide kvinder".

Dayr Ya-Sin-massakren var en central begivenhed i den zionistiske etniske udrensningskampagne mod palæstinenserne, som fortsat mærker konsekvenserne, fortæller Khalaf. Efterfølgende zionistiske massakrer i andre palæstinensiske byer som Saliha og Lod førte til en palæstinensisk massefordrivelse, som kaldes Nakba.

I begyndelsen af ​​1948 fortsatte Haganah dets aktiviteter “i tæt samarbejde med separatistiske grupper som Begins Irgun. De lancerede en regulær offensiv med målet om at udrense palæstinensiske byer” indenfor zionisternes forestillede grænser for den jødiske stat, siger Khalaf.

"Af frygt for massakrer som den i Dayr Ya-Sin, flygtede hundredtusindvis af palæstinensere fra deres hjemland for at finde sikkerhed”, fortæller han.

Da palæstinenserne flygtede, håbede de også, at de snart ville være i stand til at vende tilbage til deres hjem, med hjælp fra arabiske stater. Men det håb blev ikke indfriet.

Jødiske migranter fra Europa og andre steder bosatte sig i Palæstina med hjælp fra det jødiske agentur og væbnede zionistiske grupper.

Denne udskiftning af den palæstinensiske befolkning fortsætter i dag i form af de ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred, som Israel stadig bygger.

Irgun, som i årevis blev ledt af Begin, blev stemplet som en terrorgruppe af FN, USA og Storbritannien.

Den dom hindrede dog ikke Begins indflydelse og aktivisme. Han grundlagde Herut, et højreorienteret politisk parti, og blev Israels 6. statsminister i 1977. Senere slog Herut sig sammen med den Likud, den nuværende statsminister Benjamin Netanyahus parti.

At opgive er ikke en mulighed

Khalaf, der blev vice- og efterretningschef for PLO, og den næstmest magtfulde Fatah-leder efter Yasser Arafat, den palæstinensiske modstandsgruppes populære leder, mener, at palæstinensere aldrig skulle have forladt deres jord.

"Når jeg ser tilbage, tror jeg, at mine landsmænd begik en fejl ved at stole på de arabiske lande og lade jorden stå tom for de jødiske kolonialister. De skulle have gjort modstand for enhver pris. Zionisterne ville ikke kunne have udryddet dem alle. Livet i eksil var alligevel, for mange af os, værre end døden”, lyder det.

Det igangværende overgreb på Gazas befolkning og den interne fordrivelse er blevet kaldt “den anden Nakba” og det kan betyde, at Khalafs advarsel kan have en fornyet betydning for Hamas’ ledere.

Lækkede israelske dokumenter peger på, at Tel Aviv, som det var tilfældet under den første Nakba, planlægger en uddrivelse af palæstinenserne fra Gaza.

I mere end en måned har det israelske militær overvældet den palæstinensiske enklave med luftangreb, raketter og artilleriangreb og dræbt mere end titusinde mennesker, heriblandt kvinder og børn. Hændelser, der minder om massakrerne i Dayr Ya-Sin og andre områder i 1940'erne.