Nepals premierminister KP Sharma Olis kommende besøg i Kina signalerer et strategisk skift i Nepals udenrigspolitik. Det himalaysiske land ser ud til at nærme sig Beijing, mens frustrationerne over New Delhi vokser.

Besøget, som finder sted i starten af december, understreger Nepals stigende engagement med Kina, men afspejler også kompleksiteten i at balancere de traditionelle bånd til Indien.

Olis beslutning om at prioritere Kina frem for Indien på sin første officielle rejse bryder med en mangeårig tradition blandt nepalesiske ledere. Traditionelt har skiftende premierministre først besøgt New Delhi for at understrege Nepals kulturelle, økonomiske og politiske bånd til Indien.

Men efter måneder med hvad der bliver opfattet som afvisninger fra den indiske ledelse – herunder stilhed om Olis invitation til Indiens premierminister Narendra Modi ved FN’s Generalforsamling – virker drejningen mod Kina som en kalkuleret handling.

Den nepalesiske leder har et tæt forhold til Kinas præsident Xi Jinping. Under Olis regeringstid har relationerne mellem Nepal og Kina gjort store fremskridt – fra underskrivelsen af den historiske Transit- og Transportaftale i 2016 til Xis statsbesøg i Nepal i 2019.

Disse initiativer afspejler Olis bredere strategi om at mindske Nepals afhængighed af Indien, især efter den indiske blokade i 2015, som lammede Nepals økonomi.

Kinas voksende regionale indflydelse giver muligheder for Kathmandu, men skiftet kommer med udfordringer. Eksperter advarer om, at Nepals forsøg på at skabe balance mellem stormagterne kan skabe afstand til den sydlige indiske nabo, hvor handlen med Nepal i 2023 nåede 8,4 milliarder dollars, sammenlignet med Kinas 1,2 milliarder dollars.

Bishnu Rijal, et centralkomitémedlem i Olis kommunistiske parti (Unified Marxist-Leninist), mener, at Beijing er klar til at udnytte den voksende kløft mellem Kathmandu og New Delhi.

“Kina er ivrig efter at udfylde tomrummet i Indo-Nepal-forholdet”, siger han. “Denne strategiske kløft kan være en mulighed for Kina, især hvis kritikken af Indien eskalerer”.

Olis besøg i Beijing har store ambitioner. Han ønsker at forhandle en eftergivelse af et lån på 216 millioner dollars til den kinesiskbyggede Pokhara International Airport samt færdiggøre forsinkede projekter under Kinas Belt and Road Initiative (BRI).

Men Nepals afhængighed af Kina til infrastrukturudvikling rejser bekymringer om gældsbæredygtighed. Mange frygter en kinesisk “gældsfælde” og nævner Sri Lankas Hambantota-havn som et advarende eksempel.

Kinesiske eksperter er skeptiske over for Nepals muligheder for at opnå gældseftergivelse. Gao Liang, vicedirektør for Nepal Study Centre ved Sichuan Universitet, siger:

“Personligt tror jeg ikke, det er sandsynligt. Bare det at fremsætte en sådan anmodning ville ikke gavne Nepals image på det internationale investeringsmarked”.

Gao mener, at en eftergivelse af Nepals gæld kunne skabe en uhåndterbar præcedens. I stedet foreslår han, at Nepal forhandler om en forlængelse af tilbagebetalingsperioden (som starter i 2026) eller finder alternative betalingsmetoder, der er acceptable for begge parter.

Trods stigende kinesiske investeringer er Indien stadig dybt forankret i Nepals økonomiske struktur. Fra olierørledninger til el-transmissionslinjer har Indiens forbindelsesprojekter taget fart, i modsætning til forsinkelser og komplikationer i BRI-projekterne.

Indien-Kina tilnærmelse

Olis besøg falder sammen med en optøning i Indien-Kina-spændinger, hvor nye aftaler om samarbejde i grænsepatruljering er blevet indgået. Mens denne tilnærmelse kan mindske Kathmandus evne til at spille nabolandene ud mod hinanden, åbner det også døre for trilateralt samarbejde inden for handel, energi og infrastruktur.

Eksperter mener, at et harmonisk forhold mellem Indien og Kina kunne reducere regionale spændinger og gavne mindre lande som Nepal.

“Nepal bør undgå at positionere Kina som en erstatning for Indien. I stedet bør vi stræbe efter en afbalanceret tilgang og opretholde stærke relationer til begge nationer”, siger udenrigspolitisk ekspert Rupak Sapkota.

Han påpeger, at Nepal historisk set har søgt mod Kina, når relationerne til Indien er blevet anspændte, men at denne strategi ikke længere er bæredygtig i den komplekse geopolitiske situation i dag.

Nepals stigende engagement med Kina afspejler bredere tendenser i Sydasien, hvor Kinas infrastrukturpolitik omformer regionen. Denne rivalisering skaber muligheder, men også risici, da Nepal forsøger at balancere sine udviklingsambitioner med uafhængighed.

Sapkota, der tidligere har været udenrigspolitisk rådgiver for Olis forgænger Pushpa Kamal Dahal, understreger, at Nepal har fastholdt strategisk autonomi ved konsekvent at afvise deltagelse i både USA’s Indo-Pacific Strategy og Kinas Global Security Initiative.

Nepal har også afvist Indiens Agnipath-program, et militært rekrutteringsinitiativ.

Men denne neutralitet har en pris. Stormagter har reduceret deres bistand til Nepal, da meget af den er knyttet til allianceforhold, hvilket har hæmmet landets adgang til international økonomisk samarbejde.

Kinas strenge COVID-19-politik har også belastet relationerne og forsinket centrale infrastrukturprojekter samt begrænset turismen.

Samtidig forbliver Indiens indflydelse stærk, forankret i fælles kulturelle bånd og økonomisk afhængighed.

I takt med at Oli søger tættere bånd til Beijing, må Nepal omhyggeligt navigere sine relationer til begge nabolande. At udnytte Kinas infrastrukturpolitik, samtidig med at båndene til Indien bevares, kræver en nuanceret strategi.

“Selvom Indien måske forsøger at presse Nepal til ikke at hælde for meget mod Kina, gør dybden af de nuværende Kina-Nepal-relationer en sådan ændring usandsynlig. Partnerskabet er nemlig nået et niveau, hvor det ikke let kan undergraves”, siger Sapkota.