En nation vinder ikke sin storhed tilbage ved at undertrykke sine naboer.
Sådan lyder budskabet fra Frankrigs udenrigsminister efter weekendens besøg til Grønland, som fandt sted midt i nye spændinger mellem NATO-lande omkring den arktiske ø.
“Grønland er ikke noget, man kan tage”, skrev Jean-Noel Barrot på X mandag, ifølge AA.
Selvom modtageren af den franske ministers besked ikke blev nævnt ved navn, var budskabet stjerneklart: Grønland er ”europæisk” og er ”ikke til salg”.
Grønland og Danmark ”er ikke alene”, lød det fra Barrot, som lovede en fransk og europæisk støtte ”i dag og i morgen”.
Frankrig har tidligere erklæret sin støtte til Grønland og Danmark midt i amerikanske trusler om overtagelse af det danske selvstyreområde, men weekendens besøg var en klar bekræftelse af franskmændenes position.
Det franske ophold i Grønland, som begyndte lørdag og sluttede søndag, indebar et besøg til det franske flådefartøj BSAM Garonne i havnen i Nuuk.
Rejsen skete få dage efter, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen indkaldte USA’s øverste diplomat i Danmark, efter oplysninger om amerikanske påvirkningsoperationer i Grønland.