Danmark har sammen med resten af Skandinavien brugt en halv milliard dollars på en våbenpakke til Ukraine, som led i det nye NATO-ledet Prioritised Ukraine Requirements List (PURL) initiativ.
Det melder repræsentanter for Danmark, Sverige og Norge tirsdag, ifølge Reuters.
Den såkaldte PURL-mekanisme indebærer, at europæiske medlemmer af NATO-alliancen og Canada køber våben fra USA, som skal bruges af Ukraine til at forsvare sig mod Rusland.
I sidste måned annoncerede præsident Donald Trump, at USA ville levere våben til ukrainerne og at dette ville blive finansieret af euroæiske allierede – uden at give flere detaljer.
Holland var den første til at finansiere en sådan våbenpakke, der håndteres til en stykpris af ca. 500 millioner amerikanske dollars. Mandag meldte hollænderne ud, at de vil deltage i initiativet med 500 millioner euro.
Dagen efter blev det så de nordiske landes tur til at bidrage – med i alt 500 millioner dollars.
Danmarks andel er på omkring 90 millioner, mens Norges bidrag ligger på ca. 146 millioner dollars. Sverige betaler resten med et beløb på 275 millioner, som indebærer bl.a. Patriot-missiler.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har udtalt, at pengene vil være til rådighed med det samme, og at der er mulighed for et yderligere bidrag på et senere tidspunkt.
“Hastighed er helt afgørende”, lyder det fra ministeren, ifølge Reuters.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj er tilfreds med initiativet.
“Dette vil kunne mærkes. Og det vil tjene som et stærkt eksempel for andre NATO-lande…”, skriver han på X.